Oversættelse er jo bare oversættelse – eller er det?

Kan oversættelse ses som en oversættelse af en oversættelse af en oversættelse, sådan som Paz har hævdet? Eksisterer der i virkeligheden noget som kan kaldes henholdsvis originalen og oversættelsen.

al kommunikation
er i en eller anden
forstand ’oversættelse’

For at besvare dette spørgsmål må vi være enige om hvad begrebet ’oversættelse’ er, og man træder vel ikke mange mennesker for nær, ved påstanden om at det har noget med overførsel af mening at gøre fra eksempelvis en tekst til en anden. Så langt så godt. Hvis man så går lidt videre ud af den tangent, så kan det med nogen ret hævdes, at al kommunikation i en eller anden forstand er ’oversættelse’. Vi oversætter hele tiden mening når vi kommunikerer, og hvis der opstår fejlkommunikation, så er der gået noget galt i kommunikationen/oversættelsen mellem afsender og modtager, jvf. den ofte brugte vending mellem mand og kvinde, ”Jamen, det var jo ikke det jeg sagde/mente…”

Eleven oversætter læreren, patienten oversætter lægen, den underordnede oversætter den overordnede, forbrugeren oversætter reklamebranchen osv. (det omvendte er selvfølgelig også tilfældet) alt sammen for at finde mening med tingene; hvad blev, der sagt og ikke mindst hvorfor? Selv to mennesker, der har samme alder, uddannelse, socioøkonomisk baggrund etc. kan siges at oversætte hinanden, idet de jo også prøver at overføre mening fra den ene til den anden.

Ud fra ovenstående ræsonnement kan man også kalde den originale tekst for en oversættelse, idet forfatteren - til eksempelvis en bog – jo oversætter fra ’virkeligheden’ (hvis man kan tale om en sådan) til sin bog. Forfatterens ord er jo (ofte) ikke hans/hendes egne - selvom det måske kan føles sådan (jvf. udtrykket ”Han sagde med sine egne ord…”) – men derimod lånt fra et givent sprog.
Så når det vi traditionelt forstår med en oversættelse bliver læst, så kan det ses som en oversættelse (i læserens hoved) af en oversættelse (interlingualt – fra et sprog til et andet) af en oversættelse (af forfatteren – fra hans modersmål til hans bog).

Men der er jo – trods alt – væsentlig forskel fra originalen til oversættelsen, og forskellen ligger bl.a. i, at kombinationsmulighederne er flere, når en forfatter skal ’oversætte’ fra sit modersmål til sin bog, og derfor er det sværere at ramme den rigtige kombination i forhold til en oversætter, som allerede har fået kombinationen serveret på et sølvfad. Oversætteren er imidlertid på en lige så svær opgave (for ikke at sige umulig?) når den oprindelige kombination af form og indhold skal bevares.

Således kan en konventionel oversættelse betragtes som en tekst ’in it’s own right’; en ny tekst med tilnærmelsesvis samme form og indhold som originalen, og denne oversættelse kan kræve lige så stor kreativitet og meget arbejde som den originale tekst – selvom oversætterens indsats ikke altid værdsættes i samme grad…