Oversættere Oversættere Ny oversætter Ny oversætter TOP 20 Sprog TOP 20 Sprog
Dansk oversættelse English Translation 
Oversættere
Udstilling i Rundetårn

Seks tyrkere og fire danskere i Rundetårn

Den 25. november starter en usædvanlig udstilling i Rundetårn med temaet "Istanbul". Den er et resultat af et samarbejde mellem tyrkiske og danske kunstnere der begyndte tilbage i foråret 2001.  På det tidspunkt tog fire danske kunstnere, billedkunstnerne Bente Christensen-Ernst og  Carin Faaborg, fotografen Ture Andersen og keramikeren Better Lübbert, til Istanbul for at invitere tyrkiske kunstnere til at deltage i en udstilling i Rundetårn.  Deres mål var at finde kunstnere som kunne udfordre dem kunstnerisk, men også at lade Istanbul med sine 15 millioner indbyggere inspirere dem i deres egne værker.

Bente Christensen-Ernst bor og arbejder en stor del af året i sit atelier i Istanbul. De tre andre kunstnere blev inviteret til at bo i  en af Tyrkiets kendte malere Mehmet Güleryüzs atelier.

De fire danskere besøgte både gallerier, kunstinstitutioner, universiteter og kunstsammenslutninger. De blev også inviteret til at besøge mange kunstnere i deres atelier. Seks meget forskellige tyrkiske kunstnere blev valgt til udstillingen. De er en del af den moderne kunstscene i Istanbul og har alle høj international kvalitet.

De ti kunstnere vil med deres udstilling vise hvordan moderne kunst kommunikerer frit over grænserne.  Oplevelsen af kunstnerisk udveksling mellem forskellige lande bygger på nysgerrighed, en nødvendig orientering mod verden og især på åbenhed over for kulturer der bygger på andre værdisæt.

Login
Email
Kodeord
oversætter bruger
Log ind >
Registrering Glemt kodeord
Registrér
Registrér dit oversættelses- firma nu - klik her.


ANVENDELSESBETINGELSER | © ITZY-BITZY COMMUNICATIONS 2000-2003

ALL-TRANSLATORS.COM(tm) - DEN GLOBALE GUIDE TIL OVERSÆTTERE & TOLKE(tm)